Gå til indhold

Om mig

Mit navn er Casper Svoldgaard, og jeg har i 14 år boltret mig i bureauverdenen inden for all things digital. Som digital seniorrådgiver i Publico Kommunikation har jeg rådgivet og eksekveret for utallige B2B-virksomheder, og jeg har efterhånden opbygget en omfattende digital værktøjskasse, som jeg kombinerer med strategisk forretningsforståelse og en veludviklet formidlingsevne.
 
I min optik er inbound marketing svaret på helt utroligt mange marketing- og salg-spørgsmål, og jeg er helt og holdent overbevist om, at det er vejen at gå for mellemstore og store B2B-virksomheder. Inbound marketing er nemlig en ganske favnende paraply over alle discipliner og indsatser, som sigter efter at tiltrække interessenter med værdifuldt indhold og nedbryde muren mellem marketing og salg – uanset kanal.
 
I 2016 implementerede jeg Hubspot i Publico, og jeg har siden hjulpet en lang række virksomheder i gang med marketing automation-platformen. I al beskedenhed vil jeg derfor kalde mig superbruger, og HubSpot vil til enhver tid være mit weapon of choice, når jeg møder en virksomhed, som vil tage leadgenerering og inbound marketing hele vejen.
 
Jeg er dog samtidig fuldt ud bevidst om, at HubSpot ikke er for alle. Såvel organisation som pengepung skal være gearet til det, og jeg vil til enhver tid anbefale at gå andre veje, hvis jeg vurderer, at HubSpot ikke er det rette fit.
 
Nå ja, og så er jeg uddannet journalist (fra DMJX), og jeg har fortsat en fod solidt plantet i content-verdenen.

Derfor skal du ringe / skrive / sende en brevdue til mig

  • Du får en uvildig rådgiver – jeg skal kun sælge min ekspertise, så jeg er fri til at anbefale lige præcis de indsatser, jeg vurderer mest værdifulde for jer.

  • Du slipper for at betale bureaupriser.

  • Jeg har 14 års erfaring med digital markedsføring for B2B-virksomheder – også en som din.

Ring på 29 91 22 86

Skriv til casper@0404digital.dk

Book et møde med mig